Generelt om elvere

Der findes to store grupperinger af elvere i verdenen; højelvere og skovelvere

Der er ingen raceforskel på de to grupper og de gifter sig også ofte på kryds og tværs. En Højelver er ikke, som de fleste tror, adelig, Elvere har aldrig brugt det meget menneskelige system med konger og prinser, det er altid den ældste blandt dem der bliver spurgt hvis der er tvivl, og det er den dygtigste kriger eller skytte der leder i kamp. Vigtige langtrækkende spørgsmål bliver normalt forelagt et råd af ældre inden for de forskellige erhverv en gang om ugen. På denne måde undgås også magtkamp da du ikke har reel magt inden for et elversamfund, du kan kun få  anseelse og respekt.

Titler blandt elvere.

Som tidligere beskrevet bruger elvere ikke adels systemer, så de eneste titler en elver kan finde på at bruge er ”fyrste” og ”ældste”.

”fyrste” eller ”fyrstinde” siges om en person der er den bedste inden for sit erhverv, f.eks. ”krigsfyrste” om den dygtigste kriger, ”jagtfyrste” om den bedste jæger, og ”skovfyrste” om den mest vidende om naturen.

”Ældste” er altid den længstlevende elver i et område og er dermed også normalt den viseste. At kalde en elver ”ældste uden at han eller hun er det for at smigre, opfattes for det meste i stedet for sarkasme, en form for humor som elvere hader da det minder om løgn.

Mentalitet

Elvere er meget dedikerede til det de gør mens de gør det. En elver der morer sig, danser, synger og elsker med al sin energi. En elver kriger bliver et med kampen, og bruger ingen tid på andre tanker. Den samme ensrettethed gennemsyrer deres samfund og deres egen krop. Det afspejler sig også i deres madvaner, elvere der lever rolige og fredfyldte liv, vil normalt ikke spise kød, hvorimod en elver der ved at krigen truer vil styrke sig selv på jagtens bytte.

Skovelvere

Skovelvere var den første slags elvere, dengang levede de alle i skoven og tilbad lyset, naturens og livet, i slutningen af første tidsalder mistede de mange til mørket og lærte at kæmpe, både for deres eget liv og for at beskytte deres skove som de så som både deres moder og hjem.

Den nutidige skovelver en et smukt, slankt væsen, med smuk hud og ofte langt hår. De lever deres lange liv i skovens smukkeste områder hvor de bruger deres dag på at samle mad, jage og prise livet. I deres ungdom og som en del af deres lege, lærer de at skyde med bue og fægte, samt viden om hvordan man bevæger sig uset i skoven.

En skovelvers forhold til mennesker er ofte mildt beskyttende som en nær slægtning til et barn, de ønsker folk velkommen i naturen og vejleder dem gerne, men vil blive strenge ved dem der ikke følger deres anvisninger og fjendtlige ved enhver der med forsæt skader skoven eller driver rovdrift på den.

Der findes adskillige grupperinger inden for skovelvernes samfund, der adskiller sig både ved håndværk og ved deres indstillinger til mennesker og andre racer. På grund af deres generelle tro på lyset i folks sjæl, bliver de næsten aldrig rå eller fjendske på trods af tidligere oplevelser med krig og voldtægt.

Skovelvere bevæger sig kun sjældent ind til større byer, og bliver der i så fald kun så længe deres forretninger kræver det af dem. De har et nærmest symbiotisk forhold til levende væsener og naturen

Påklædning Skovelvere går praktisk klædt, i holdbare materialer som uld og pels om vinteren og hør om sommeren. Deres tøjs farver matcher årstiden så de kan skjule sig for fjender og som del i deres jagt, krigere bruger læderrustninger og lette ring- eller skæl-brynjer. De medbringer ofte deres bue og altid en slags legetøj, spil eller musik instrument.

Religion Skovelvere tilbeder ingen guder, andet end naturen som de ser som deres moder, naturen er for dem det samme som lyset og godheden, de ser alt af mørket såsom løgn, drab og bedrag, som ondt og vil bekæmpe det om nødvendigt. Andre racer især mennesker af lyset deltager ofte i deres ceremonier, og elverne deltager, om end sjældnere i deres.

Højelvere

Visse elvere vægter dog viden og retfærdighed højere end naturens frihed. Nogle bliver boende blandt skovelvere og fungerer som rådgivere, diplomater, lærere eller troldmænd, men deres viden-lyst bringer dem dog ofte langt bort fra deres hjemegn.

Andre rejser til de andre racers byer og slår sig ned der, for at nyde godt at blandt andet menneskernes store evne til at samle nyheder og opfinde nye ting. Det er også på denne måde at nogle af dem påtager sig opgaven som lovholder eller dommer, og bruger resten af deres liv på at lære alverdenens love og regler og sørger for at andre overholder dem. En lovholder rejser rundt og forfølger kriminelle og uddeler retfærdighed, de er dog stadigt så elviske at de uddeler straffe efter lovens ånd og ikke kun efter lovens bogstav.

Påklædning Højelvere iklæder sig normalt uanset opholdssted i fyldige kåber, kapper og kimonoer, i lette smukke stoffer, og bruger tasker og punge som en del af deres påklædning, og i praktisk henseende til at opbevare deres mange skriftruller, bøger og andre særheder.

Af våben bruger deres krigere lange slanke buede sværd, gerne i sæt, og de bruger aldrig rustning, da de er hæmmende i deres rejser og da de stoler på deres smidige kampevner

Religion Højelvere tilbeder sjældent nogen guder, men opsøger lysets kræfter i de forskellige kirker, de kan lide den klerikale opbygning og de biblioteker der ofte hænger sammen med en kirke. De vejleder ofte andre racer i deres ceremonier, for selvom de tilbeder sær artede guder, er ceremonierne de samme og alle kan bruge elvernes visdom

De fortabte, Natelverne

I slutningen af Første tidsalder forsvandt mange elvere. Og blev anset for døde i lang tid, først efter flere hundrede år, kom sandheden frem. Som der fortælles i Sagaen, skjulte nogle elvere sig under jorden i forskrækkelse over skabelsens intense lys. Der fandt de mørket der lokkede dem og fangede dem og de kunne ikke undslippe det før de selv var blevet gennemsyret af det. Det lange ophold under jorden har givet dem et usundt udseende, med bleg gusten hud, poser under øjnene og til tider endda betændelse i øjne og mund. Der findes ikke mange for kun de snedigste overlevede længe den første periode i mørket. De vendte tilbage til overfladen i små grupper for at forøge deres antal, både ved at tage slavesoldater og ved at omvende andre elvere til deres sag (Disse kaldes renegater og foragtes mere end natelverne). De arbejder hellere i skjul så deres fjender ikke kan nå at gøre samlet front imod dem, og ynder at bruge stråmænd og syndebukke.

Påklædning natelverne bruger meget mørkt eller sort tøj, og ynder store mængder sølvsmykker når de ikke er på togt. De klæder sig efter profession, så krigere bruger fornuftigt tøj og let rustning, mens troldmænd og præster bruger behagelige kåber med mange lommer. Fælles for dem er at de bruger hætter i vidt omfang da direkte lys smerter deres øjne.

Religion Natelverne tilbeder nattens grumme ondskab og skyggernes blide mørke, for dem er lyset den stærkeste fjende, som altid vil svække deres magt, Nogle natelvere tilbeder guderne for herredømme og bedrag men de fleste tilbeder simpelthen mørket og nattens fem fyrster

Renegaterne

I meget sjældne tilfælde vender elvere sig fra lyset, ofte som en kombination af mange ting, historier går om elvere der forelsker sig i mennesker og drives vanvittige af den endeløse sorg som elverens lange liv giver dem, velvalgte ord fra en natelver kan vælte disse over kanten til afgrunden, i mørket.

Disse elvere er elvernes største frygt og fortjener deres største foragt. For de frygter alle en lignende skæbne, og værre end det. Elvernes samfund er baseret på sandhed og at en elver altid kan stole på en elver. Den blotte tanke om at der findes renegater er dermed en faldgrube for elverne, da de ikke kan acceptere eksistensen af renegater uden samtidigt at mistænke alle, kimen til elvernes undergang ligger i dette faktum.